top
Om projektet

Om Projektet

Det kan være overvældende at have ansvar for en person, som er selvmordstruet. Vi har derfor udviklet denne hjemmeside, der skal gøre støtte og information lettere tilgængelig.

Hjemmesiden er blevet til igennem et intenst samarbejde mellem forældre til selvmorstruede børn og unge, Nefos og Drisp. Der har været afholdt 8 brugerpanelmøder, hvor der er blevet arbejdet med hjemmesidens design og indhold. På grund af Covid-19 har nogle af møderne været afholdt online. Men ellers har brugerpanellet været afholdt København, hvor deltagerne er kommer til fra alle områder i Danmark.

Samtidig med disse møder har et større antal forældre ladet sig videointerviewe omkring de problemstillinger, der opstår, når man er forældre til et selvmordstruet barn. For at skjule forældrenes identitet er disse videointerview genindspillet med skuespiller og lagt ind på denne hjemmeside. Videoerne er derud over sorteret indenfor 9 forskellige overordnede tematikker, som brugerpanellet har været med til at udarbejde.

Projektet har også udviklet en digital rådgivningsrobot Roberta. Roberta fungerer som et beslutningstræ, hvor man føres ned gennem grenene ved hjælp af de svar, der gives på Robertas spørgsmål. Ofte enderne grenene i bestemte video, i tekster eller i henvisninger til andre hjemmesider, hvor man kan blive klogere på netop dette forgrenede område.

Har du selvmordstanker, kan du søge hjælp ved at kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201. Du kan også henvende dig som pårørende til én, der går med selvmordstanker eller som efterladt. Som pårørende kan du også henvende dig til NEFOS (www.nefos.dk). NEFOS giver rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling. Læs evt. mere på www.selvmordsforebyggelse.dk.