top
Spørgsmål og Svar

Spørgsmål og svar

Herunder er en række svar på spørgsmål, som forældre til børn med selvmordshandlinger har stillet.
Q: Hvad skal jeg fortælle til familie og venner?

Som udgangspunkt anbefaler NEFOS at fortælle så meget til venner og families om de alligevel vil finde frem til af egen hjælp. Hvis der har været en ambulance, er det naturligt at naboer underer sig og vil være bekymret. Generelt sagt: hvis ikke det kan skjules så er det bedre at være åben omkring det

NEFOS anbefaler samtidig at finde en balance mellem hvad der bør italesættes og hvad der nyttigt i forhold til at lade en selvmordstruede komme sig og genoptage et normal liv. Man bør fortælle sandheden men tilpasset til modtageren, dvs. til små børn bør man bruge ord og begreber som de allerede forstår.

Hvis der yngre søskende, kan man prøve at øve det igennem inden det skal siges i skolen. Inddrag lærerene. Hvad kan du få af spørgsmål når det fortælles. Tænk over konsekvenserne.

Det kan være en god ide at rådføre sig med en evt. behandler om hvad der skal fortælles.

Q: Hvornår er selvmordstanker så alvorlige, at der skal handles og hvordan?

Hvis en datter eller søn taler om at tage sit eget liv, så skal det tages alvorligt og man skal lade en fagperson bedømme om der måske skal indledes en behandling. Du kan kontakte din læge eller en psykiatriske skadestue, se evt. www.selvmordforebyggelse.dk

Q: Eksistentielle samtaler- emner m.m.

A: Filosof eller præst

Hvis livet mister sin mening er det vigtigt at holde sig for øje at en selvmordshandling kan være en endelig handling. Hold fast i håbet og søg hjælp!

Hvis dit barn har behov for at tale med nogen (som ikke er en forælder) kan I bl.a. kontakte Børns Vilkår eller Girl Talk.

Q:Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er meget bekymret og mit barn ønsker hjælp?

Hvis du er bekymret for dit barn kan du søge hjælp ved at henvende dig til egen læge eller (psykiatrisk) skadestue, herefter vil en fagperson vurdere barnets situation.

 

Hvis dit barn er i skolealderen, kan du også søge at inddrage det eksisterende netværk f.eks. ved at tale med dit barns skolelærer eller personale fra fritidsordning, sundhedsassistenten eller andre kontaktpersoner.

Hvis dit barn er over 15 år kan du evt. søge at involver barnets netværk af venner. Mange kommuner har desuden tilbud til unge som kunne være relevante.

Q: Hvordan er jeg stillet, hvis jeg ikke kan passe mit arbejde?

Det bedst er at tale med din leder om situationen. På nogle arbejdspladser er ledelsen åben for at arrangere løsninger om tilpasset arbejdstid og arbejdsbelastninger, hvis man har brug for at tage fri. Nogle arbejdsgivere har desuden sundhedsforskning som dækker hjælp til ansatte i pressede situationer f.eks. via psykologhjælp via Falck.

Man kan som forældre i princippet sygemeldes og få sygedagpenge, hvis man er så påvirket at man ikke kan passe sit arbejde.

Q: Hvad skal jeg sige til mit barns søskende?

Generelt bør man altid fortælle sandheden, men som man fortæller bør også være tilpasset barnets alder og relationen imellem søskende. Det er vigtigt at sørg for at fortælle nok til andre søskende, så de ikke udsættes for først at erfare om hændelsen i skolen.

Det vil være godt at involvere skolens ledelse i at formidle et klart budskab, og sørg samtidig for at integrere de yngre søskende som går i samme skole i denne beslutning.

Du kan bidrage til at gøre situationen normal igen f.eks. ved at hjælpe dit barns søskende med at forbedrede sig på spørgsmål og kommentarer ved at tale om hvad spørgsmål kan komme og afprøve forskellige svarmuligheder. Søskende behøver ikke stå til ansvar for andres handlinger, så ved spørgsmål som ”hvorfor gjorde din søster det?” kan barnet sige: ”Det ved jeg ikke – spørg min søster”.

Sig til også genre søskende at de gerne må dele deres tanker med deres bedste ven eller veninde. Det er godt at have en fortrolig som man kan dele sine tanker med.

Det er væsentligt at sørge for at relationen mellem søskende ikke bliver belastet af hændelsen. Det er særdeles vigtigt at tydeliggøre at det er ikke deres skyld og heller ikke deres ansvar. Yngre søskende skal ikke opfatte at det er deres opgave at passe på den ældre søskende, så derfor bør man være påpasselige med at give dem medansvar i den videre proces.

Q: Hvad kan jeg som pårørende gøre for at holde ud at mit barn er selvmordstruet?

Bekymringer og psykisk smerte er en del af det at have et barn som er selvmordstruet, og det kan til tider være svært at overbevise sig selv om at man har været en god forælder. Hvis det er en engangssituation er det forholdsvist nemt at komme videre.

Hvis barnet er kronisk selvmordstruet, er det en god ide at have en fortrolig person som er uden for ens familie som man kan lufte sine bekymringer med. Søg at vælg en person som kan bære at tale om svære emner og som ikke er fordømmende. Det kan også være en psykolog. Når barnet er kronisk selvmordstruet handler det om at se handlingerne som en del af barnets mesteringstrategi, lidt på fod med en kronisk sygdom. Hvis der fra barnets side er et reelt ønske om at dø, så er det vigtigt at tale med en fagperson om dette.

Q: Hvor kan jeg som pårørende søge hjælp?

Det findes forskellige tilbud til pårørende. Nefos har lokale grupper i flere regioner. Herudover har nogle af de selvmordsforebyggende klinikker har tilbud til pårørende. Der findes desuden forskellige frivilligorganisationer som har tilbud rettet mod pårørende til psykisk syge personer (link til organisationer).

I nogle tilfælde er det muligt at blive henvist til psykolog af egen læge, dette følger dog bestemte retningslinjer. Generelt gælder at det desværre er kun under særligt omstændigheder at følgerne af et barns selvmordsforsøg giver ret til psykologhjælp (link til regler).

Q: Hvordan med forholdet mellem forældre?

Et barns selvmordshandlinger belaster parforholdet, og man bør være opmærksom på at forældre opfatter og kan have forskellige reaktioner på hændelsen; fædre og møder reagerer tit forskelligt. Søg at tale om det der er sket og hvordan man har det med det. Det er vigtigt at give hinanden plads til at reagerer forskelligt og at parforholdet kan rumme dette. Ens partner kan være plaget af andre tanker og følelser end én selv. Her er det vigtigt at kunne lytte til hinandens oplevelser og give hinanden den støtte og reaktion, der er brug for. Det er muligt at den ene bebrejder den anden noget, måske ikke direkte men i tankerne. Her er det vigtigt at få luft for sine tanker men samtid at respektere ens forskellige reaktioner.

Generelt pålægger forældre sig selv mere skyld end de reelt har i hændelsen. En måde at komme igennem det på sammen er at hold fast i ting man har sammen og fortsætte med at gøre ting som betyder noget for én.

Hvis man som forældre ikke bor sammen bliver det tit let at give skylden til hinanden. Det gavner dog ikke den selvmordstruede hvis forældrene spilles ud mod hinanden. Enighed om nogle spilleregler kan være nyttige. f.eks. : 1) lad vær at bagtale den anden forældre, 2) lad vær at begynde at diskutere om barnet har lov at besøge den ene forældre, 3) undgå negativ sanktionering og mudderkastning fordi det havner hos den selvmordstruede.

Q:Tegn på tanker om selvmord (faresignaler)?

Der kan være forskellige signaler som man bør være på vagt overfor bl.a. når barnet trækker sig og har det rigtigt skidt, hvis barnet siger at det ikke magter tingene længere, at det ikke duer til noget. Hvis der sker ændringer i barnets adfærd og mesteringsstrategier som ikke kan tilskrives puberteten. Selvmordshandlinger kommer typisk ikke ud af den blå luft.

Hvis de mister interessen for ting de ellers har været optaget af, eller hvis fremtidsplaner opgives eller skrinlægges helt. Hvis de siger at de ikke magter at kæmpe længere, at de ikke kan se nogen udvej. Et tips til ældre børn er at lægge mærke til hvordan den unge har det når de drikker.

Man kan som grundregel ikke få en person til at begå selvmord ved at spørge ind til det, så vær ikke bange for at italesætte bekymringer. Når man som forældre har indtryk af at ens barn bliver mere indadvendte eller lukker af, kan dette være en grund til at spørge ind til selvmordstanker.

I den unges univers kan kæresteproblemer fylde meget. Det kan være angsten for at miste en kæreste til at kæresten har slået op. Der er måske en ide at tale om at mange går igennem forskellige kæresteforhold i livet selvom det måske kan være svært at forlig sig med som ung. Der kan også være behov for at rette op på nogle aspekter for at få bedre kæresteforhold.

Q: Hvordan passer jeg på mig selv?

Det er vigtigt at du finder nogen som du kan dele din oplevelse med og som lytter til dine behov. Dette vil hjælpe dig med at vænne dig til den nye situation. Mange vil være chokeret og opleve reaktioner og tanker man ikke tidligere har haft, hvilket kan være skræmmende. Nogen har større behov end andre end at dele disse tanker.

Flere af de selvmordsforebyggende centre har tilbud til pårørende – kontakt dem og høre nærmere. Du kan også tale med en psykolog.

Q: Procedure for behandling (hvad kan jeg forvente)?

A: Læge/ personale

Q: Hvor får jeg hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til dit barn bør du kontakte egen læge eller (psykiatrisk) skadestue, herefter vil en fagperson vurdere barnets situation.

 

Hvis du har brug for hjælp til dig eller en anden pårørende, så kan du få hjælp fra forskellige frivillige organisationer som NEFOS, Bedre Psykiatri, SIND, der har særligt tilbud til pårørende [LINK]. Herudover har nogle af de selvmordsforebyggende centre tilbud til pårørende. Man kan også søge hjælp hos egen læge eller gå til psykolog.

 

Egen læge kan give dig en henvisning til psykolog. Dette sker efter vurdering og ifølge Sundhedsstyrelsens regler for henvisning. Ifølge reglerne skal henvisningen ske inden for 6 måneder efter den udløsende hændelse, dog med mulighed for udvidelse til op til 1 år efter udløsende hændelse. For pårørende til psykisk syge er det tidspunktet når en reaktion indtræffer hos de pårørende, der betragtes som værende den udløsende hændelse dvs. hvorfra fristen gælder. Inden for denne frist skal du have taget kontakt til en psykolog og lavet aftale om opstart. En henvisning til psykolog er gyldig i op til en måned efter udstedelsen. Du kan læse mere om reglerne her [LINK].

 

Henvisningen fra egen læge betyder at man får økonomisk støtte til psykologhjælp, men man skal stadig betale en andel af gebyret selv.

Q: Kan jeg snakke med min datter/søn om døden?

Det er som udgangspunkt ikke farligt at tale om døden eller selvmordstanker med ens barn. Det at tale om selvmord kan ikke udløse handlinger hos andre (man skal naturligvis ikke opfordre til selvmordshandlinger). Det er også vigtigt at man har tid og ro til at tale så I kan afdække de emner som barnet gerne vil tale om. Det er faktisk god at tage initiativ til en sådan samtale fordi man herved viser at ’det er noget vi godt kan tale om’.

Q: Hvad er faresignaler?

Trusler og hentydninger om selvmord bør altid tages alvorligt. Hvis der er alvorlige ønsker eller konkrete planer om at udføre en selvmordshandling bør man søge hjælp. Dette kan gøre ved at ringe til psykiatrisk skadestue eller tage hen til skadestuen.

Der findes ikke ’sikre’ tegn som fortæller om en person er truet, men det er ikke farligt at spørge ind til selvmordstanker, f.eks. et spørgsmål som ”har du tanker om selvmord?” kan måske hjælpe med at tale om tingene. Det er vigtigt at handle hvis personen har konkrete planer eller alvorlige tanker.

Generelt bør man også stole på ens ’mavefornemmelse’.

Q: Hvordan kan man hjælpe?

Hvis der er alvorlige ønsker eller konkrete planer om at udføre en selvmordshandling bør man søge hjælp. Dette kan gøre ved at ringe til psykiatrisk skadestue eller tage hen til skadestuen.

Hvis personen ikke er direkte selvmordstruet kan det være tilstrækkeligt at lave aftaler om opfølgning (f.eks. hvis personen allerede er i behandling) samt at fjerne piller eller andre remedier fra hjemmet, så muligheden for at handle mindskes.

Det er ikke farligt at tale om selvmordstanker eller at spørge ind til hvordan man har det lige nu. Det er samtidig vigtigt at have tid til at

Hvis du er usikker kan du finde hjælp på www.selvmordsforebyggelse.dk Hvis du er bekymret eller har brug for rådgivning er du velkommen til at Ringe til psykiatrisk skadestue.

Q: Hvis den pårørende 'truer' med selvmord - hvornår og hvordan skal man agere - hvordan kan man afgøre hvor alvorlig truslen er?

Generelt skal alle trusler om selvmord tages alvorligt. hvis du har brug for at finde ud af hvor alvorlige tankerne er kan du spørge ind til det f.eks. hvor tit opstår de? Hvad handler tankerne om? Afsøg evt. om der er konkrete planer i forhold til tidspunkt, sted og metode. Hvis der er konkrete planer om selvmordshandlinger bør dette tages alvorligt.

Hvis du er usikker kan du finde hjælp på www.selvmordsforebyggelse.dk Hvis du er bekymret eller har brug for rådgivning er du velkommen til at ringe til psykiatrisk skadestue.

Har du selvmordstanker, kan du søge hjælp ved at kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201. Du kan også henvende dig som pårørende til én, der går med selvmordstanker eller som efterladt. Som pårørende kan du også henvende dig til NEFOS (www.nefos.dk). NEFOS giver rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling. Læs evt. mere på www.selvmordsforebyggelse.dk.