top
Passe på mig selv

Passe på mig selv

Q: Hvordan er jeg stillet, hvis jeg ikke kan passe mit arbejde?

Det bedst er at tale med din leder om situationen. På nogle arbejdspladser er ledelsen åben for at arrangere løsninger om tilpasset arbejdstid og arbejdsbelastninger, hvis man har brug for at tage fri. Nogle arbejdsgivere har desuden sundhedsforskning som dækker hjælp til ansatte i pressede situationer f.eks. via psykologhjælp via Falck.

Man kan som forældre i princippet sygemeldes og få sygedagpenge, hvis man er så påvirket at man ikke kan passe sit arbejde.

Q: Hvad kan jeg som pårørende gøre for at holde ud at mit barn er selvmordstruet?

Bekymringer og psykisk smerte er en del af det at have et barn som er selvmordstruet, og det kan til tider være svært at overbevise sig selv om at man har været en god forælder. Hvis det er en engangssituation er det forholdsvist nemt at komme videre.

Hvis barnet er kronisk selvmordstruet, er det en god ide at have en fortrolig person som er uden for ens familie som man kan lufte sine bekymringer med. Søg at vælg en person som kan bære at tale om svære emner og som ikke er fordømmende. Det kan også være en psykolog. Når barnet er kronisk selvmordstruet handler det om at se handlingerne som en del af barnets mesteringstrategi, lidt på fod med en kronisk sygdom. Hvis der fra barnets side er et reelt ønske om at dø, så er det vigtigt at tale med en fagperson om dette.

Q: Hvor kan jeg som pårørende søge hjælp?

Det findes forskellige tilbud til pårørende. Nefos har lokale grupper i flere regioner. Herudover har nogle af de selvmordsforebyggende klinikker har tilbud til pårørende. Der findes desuden forskellige frivilligorganisationer som har tilbud rettet mod pårørende til psykisk syge personer (link til organisationer).

I nogle tilfælde er det muligt at blive henvist til psykolog af egen læge, dette følger dog bestemte retningslinjer. Generelt gælder at det desværre er kun under særligt omstændigheder at følgerne af et barns selvmordsforsøg giver ret til psykologhjælp (link til regler).

Q: Hvordan passer jeg på mig selv?

Det er vigtigt at du finder nogen som du kan dele din oplevelse med og som lytter til dine behov. Dette vil hjælpe dig med at vænne dig til den nye situation. Mange vil være chokeret og opleve reaktioner og tanker man ikke tidligere har haft, hvilket kan være skræmmende. Nogen har større behov end andre end at dele disse tanker.

Flere af de selvmordsforebyggende centre har tilbud til pårørende – kontakt dem og høre nærmere. Du kan også tale med en psykolog.